Skip to main content Skip to footer

Lærere

Helle Romdal

Jeg er uddannet på konservatoriet i Aalborg som sanger og sangpædagog.

I 1982 startede jeg med at undervise i sang på musik- og aftenskoler, så det er efterhånden blevet til godt 30 års erfaring med undervisning af børn, unge og voksne i klassisk og rytmisk sang.

De senere år har jeg været på en del sangkurser for at få opdateret min viden. Bl.a. hos Marie Bergmann, Cathrine Sadolin, Helga Westmark og Klaus Møller.
Da brugen af kroppen er en meget væsentlig del af det at synge har jeg via kurser eller privatundervisning erhvervet mig viden og erfaring omkring bl.a. afspænding, meridianlære, Alexanderteknik, Qi Gong og forskellige åndedrætsteknikker.

I øjeblikket underviser jeg i sang og vokalgruppe på Musisk Skole Kalundborg – og i sang og taleteknik på Sjællands Kirkemusikskole Roskilde.

Sideløbende med min pædagogiske karriere har jeg været en flittig koncertsanger.