Undervisningstilbud
Når du melder dig til sang eller instrumentalundervisning på Musisk Skole har du mulighed for at deltage GRATIS på bands, sammenspil, kor og hørelære.
3. Kor-B Juniorkor (4 - 6 klasse)
Kor-B Juniorkor er et kor i korskolen som rummer elever i 4. - 7. klasse. Her arbejdes der med flerstemmighed og med stemmens udvikling for eksempel igennem tonetræfning-intonation, tonedannelse – klang, artikulation, frasering, rytme – præcision, gehør- samklang. Repertoiret er både klassisk og rytmisk og rummer også udenlandske tekster.
Mange af eleverne har gået i Kalundborg Spirekor inden, men det er også muligt at komme udefra. Det er korlederen der ved optagelsesprøven vurderer hvilket kor du skal synge i.
I koret arbejdes der på:
at videreudvikle korets færdigheder.
at udsætte eleverne for så mange gode musikalske oplevelser som muligt.
at bevare sangglæden og fællesskabet.
at skabe god koropdragelse.
Hørelærerundervisningen vil indgå i kortimen.
Aktiviteter og koncerter: Kor-B Juniorkor deltager i korstævner og koncerter både i og udenfor Musisk Skole og tager derudover også på lejrture og koncertrejser.
Tidspunkt: Onsdage kl. 16.10 - 17.10 i lokale 7 på Musisk Skole
Varighed | Pris pr. måned | Pris pr år |
---|---|---|
60 min | (47,00) | 470,00 |