Skip to main content Skip to footer

Undervisningstilbud

Når du melder dig til sang eller instrumentalundervisning på Musisk Skole har du mulighed for at deltage GRATIS på bands, sammenspil, kor og hørelære.

Musik og bevægelse

Selv om man starter i skolen, er det stadig muligt at gå til musik sammen med sine kammerater.

Holdet for dig, der går i 0. eller 1. klasse hedder musik og bevægelse, og kan oprettes på din egen skole, hvis I er min. 8 børn der er tilmeldt musik og bevægelse

Desuden kan du gå til musik og bevægelse på Musisk Skole sammen med børn fra andre skoler.

Vi leger med musikken, spiller på instrumenter, synger, danser og griner sammen og lærer samtidig en masse om musik, rytmer og os selv. 

Undervisningens formål

  • at udvikle elevens umiddelbare musikglæde og videreudvikle dets musikalske anlæg
  • at udvikle elevens sangstemme
  • at udvikle elevens melodiske og rytmiske sans, sans for form og struktur, samt fornemmelse for tid og rum
  • at bevidstgøre musikkens grundelementer: puls, rytme, melodi, form
  • at udvikle elevens evne til opmærksomhed, koncentration, iagttagelse, lytning, reaktion, hensyn og samarbejde
  • at styrke elevens selvtillid
  • at udvikle elevens sprog og begrebsverden, koordinationsevne og motorik
  • at udvikle eleven emotionelt og intellektuelt