Eleverne sammensættes med andre elever fra talentlinjen og undervisningen planlægges enten som ugentlig undervisning eller i moduler og workshops efter behov.
Den udvidede undervisning tilrettelægges individuelt og der må påregnes grundig daglig øvning samt forberedelse til bifagene.
Der er mødepligt til alle arrangementer og al undervisning. Ved forsømmelse stopper undervisningen.
Det forventes at eleven i sin adfærd er rollemodel for de øvrige elever.
Der afholdes obligatoriske årlige koncerter for at øve elevernes sceneoptræden, ligesom der hvert år afholdes årsprøver, hvor den enkelte elevs mulighed for at fortsætte på talentlinjen vurderes. Eleven skal deltage i optagelsesprøven på linje med de andre elever der ønsker at komme ind.
Undervisningen vil foregå på Musisk Skole Kalundborg, Skovbrynet 55 i Kalundborg.